Phillip Pleins historie
Philipp Plein er i dag verdenskendt for sin frontrolle i modebrandet af samme navn, men faktisk tog hans karriere indenfor modebranchen for alvor fart ved et tilfælde. Phillip Plein startede således sin karriere indenfor møbelindustrien, og med en voksende kundeliste fik Plein i 2003 æren af at designe en Champagne lounge for Moet & Chandon. I forbindelse med opgaven brugte Plein overskydende læder fra møblerne til at designe accessories, såsom pudder og tasker, som han dekorerede med krystal kranier. Derudover lavede han militærjakker med samme krystalkranier på bagsiden, der skulle pynte på hans tøjstativer i rustfrit stål. Det endte dog med, at det faktisk var jakkerne, der løb med opmærksomheden, og efterspørgslen efter jakkerne blev hurtigt stor. Plein så derfor et potential i sine egne tøjdesigns og de nye forretningsmuligheder, og Pleins karriere tog derfor en drastisk drejning. Derfra gik der kun et enkelt år før Philipp Pleins navn kunne findes på modescenen ved sit første modeshow i 2004. Spoler vi et par år frem frem til 2008 kunne han lancere sin første ready-to-wear couture kollektion. Siden 2004 har Phillipp Plein modtaget både nationale og internationale priser for sine designs, mens en stor skare af kendisser har taget imod det rå tøjbrand med kyshånd. Den tyske model Heidi Klum brugte således også Plein til at påklæde modellerne i tv-programmet Tysklands Næste Topmodel.
Style dine items fra Philipp Plein
På trods af at skandinavere kendetegnes ved at være utroligt glade for brands, der lever og ånder for udtrykket ”Less is More”, så kan Philipp Plein altså tilbyde noget helt særligt. Et item fra Phillipp Plein kan måske endda være med til at give din garderobe et friskt pust, eller give et simpelt outfit noget mere liv.
I kombination med hinanden kan flere items fra Phillip Plein skabe et utroligt gennemført outfit, hvor det rockede udtryk får lov til at skinne igennem. Et gennemført outfit fra Philipp Plein er helt oplagt, hvis du elsker at kombinere print og forskellige rockede materialer med feminine snit og søde detaljer. Elsker du i stedet at lege med flere forskellige stilarter og tendenser indenfor mode, så kan du med fordel style en rå læderjakke fra Philipp Plein med en fin kjole og et par klassiske stiletter. Derudover kan du også vælge at hoppe i et lækkert habitsæt og bryde det formelle look med en Philipp Plein T-shirt. På den måde formår Plein, på trods af brandets rockede stil, at være et brand for alle.
Du kan nemt dresse din Phillip Plein jakke, kjole eller bluse både op og ned, når du vælger dine accessories. Skal du bruge din kjole til hverdag, kan du med fordel style den med et par sporty sneakers, eller et par flade støvler. Tilføj desuden en simpel blazer hvis du vil opnå et mere formelt look. Er du i stedet ude efter det perfekte outfit til et bryllup, din næste bytur eller en fed sommerfest, så kan du dresse din Phillip kjole op med et par flotte stiletter og dine flotteste statementøreringe. Hvis du har brug for inspiration til et gennemført look, så kan du evt. få inspiration fra et af Philipp Pleins modeshows.