Nanushka
Det ungarske brand Nanushka repræsenterer den fineste kombination af østlige og vestlige modetraditioner, hvor traditionelle snit på bedste vis fornyes i sammensætning med modige materialer og farver. Brandet hviler også netop på kulturmøder, rejser og et mix af stilarter, der tilsammen skaber et helt unikt og gennemført stilunivers. Nanushka er tilmed kendt for at lave tøjkollektioner med store kontraster i materiale- og farvevalg, hvor lyse og sarte pasteller får lov til at hånd i hånd med læderitems i kraftige og mørke farver. Hele Nanushka universet er på trods af de mange stilarter og kontraster utroligt minimalistisk i udtrykket, og netop derfor appellerer brandet særligt til den moderne, praktiske og feminine kvinde.
Historien om Nanushka
Siden lanceringen af Nanushka i 2006 har det ungarske brand lige så stille bevæget sig længere og længere ind på den internationale modescene – og med åbningen af den første butik i New York har Nanushka for alvor formået at markere sig som et førende og nytænkende modebrand. Det Budapest baserede brand blev grundlagt af Sandra Sandor kort tid efter, at hun dimitterede fra London College of Fashion. Hun tog således den hårde og usikre vej mod toppen af modeverdenen i modsætning til flere af sine medstuderende, som i stedet kom i praktik ved store modehuse. Hun har derfor blot sig selv at takke for, at hun i 2018 kunne debutere ved New York Fashion Week og dermed kunne sætte streg under brandets popularitet og aktualitet. Med den store anerkendelse brandet har opnået, er det dog svært at forestille sig, at det ikke er længere tid siden, at brandet kunne debutere ved en af verdens største Fashion Weeks.